Det intime suite på THEKRANE er en af Københavns unikke, eksklusive og ukonventionelle hoteloplevelser.
I suiten på toppen af kranen, i det der plejede at være maskinrummet, er moderne og minimalistisk indrettet med smukke, enkle og funktionelle møbler og løsninger. Alt er holdt i sort; dels som hyldest til kranens fortid som kulkran, og dels på grund af roen den sorte farve skaber – en ro, der udgør den perfekte ramme for kunstværket lige uden for vinduerne; nemlig den storslåede udsigt over by, havn, kyst og hav.
Et ophold på THEKRANE omfatter foruden hotelværelset beskrevet ovenfor også to fantastiske terrasser i hver sin retning, så I både får solopgang og solnedgang fra første parket, samt byens mest fantastiske ”udkigspost”; en intim lounge i kranens gamle styrehus, hvor gulv-til-loft-vinduet og den komfortable daybed skaber den perfekte setting til en romantisk stund med solnedgangen lige uden for det store glasparti.
Yderligere har I eksklusiv adgang til den enestående Amazing Krane Spa, der rummer to jacuzzi-badekar samt sauna og brus og endnu et gulv-til-loft-vinduesparti, der kan skydes helt til side, så den frisk havbrise kan svæve ind over jer, mens I nyder den uforstyrrede udsigt til hav, kystlinje og vores svenske naboer.
På THEKRANE er jeres ophold planlagt ned til mindste detalje. Fra I ankommer, og til I tjekker ud igen. Vores concierge team møder jer ved kranen, hvor vi selvfølgelig hjælper med baggage, giver en grundig instruktion i ”livet på kranen” og tilbyder hjælp med alt fra udflugter til restaurantanbefalinger. Morgenmad er inkluderet i jeres ophold og bliver bragt til døren hver morgen på jeres ønskede tidspunkt.
Et ophold på THEKRANE er en fuldstændig unik oplevelse. I befinder jer midt imellem rå industri, havn og moderne arkitektur i Københavns nyeste og mest spændende bydel, der er i konstant fornyelse. THEKRANE er en helt ny og innovativ måde at tænke wellness-ophold på. Det er underspillet luksus og en beroligende og afslappende oplevelse for både krop, hjerne og sjæl, hvor I er de eneste til stede. Det er fred, ro og nydelse på et helt nyt plan. Vi er dog aldrig mere end en opringning væk i tilfælde af, at I skulle få brug for hjælp til noget eller har spørgsmål til jeres ophold mv.
Pris for overnatning er 9.500 DKK
Jeres ophold i THEKRANEROOM inkluderer:
– Room with a view
– Muligheden for et dyp i havnen
– Morgenmad bragt til døren.
– To badekåber
– Adgang til saunaklub
Tilkøbsmuligheder
– Privat adgang til Amazing Krane Spa hvor nydelse og afslapning tages til nye højder.
– Private dining med vores partnere
– Custom made minibar
Tel: +45 44 44 21 50
Telefontider: Tilgængelig døgnet rundt